Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Om os

Velkommen til Bofællesskabet Holmelunden

 

Bofællesskabet Holmelunden er et nyt samlet Bofællesskab i Hvidovre Kommune. Bofællesskabet består af to enheder, som tidligere hed Plejekollektivet Holmelundsvej og Bofællesskabet Holmelundsvej. De to enheder ligger lige ved siden af hinanden, men har alligevel hver sin adresse, nemlig Holmelundsvej 1-3 og Holmelundsvej 5-7.

Hvidovre Kommune ønsker at skabe ét samlet tilbud i form af en socialpædagogisk institution med sundhedsfaglige medarbejdere, som kan være med til at skabe kontinuitet i hverdagen og hvor borgergruppen rummer mennesker med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Målet er at skabe synergi for beboerne, hvor en tværfaglig personalegruppe kan imødekomme beboernes behov og ønsker. Dette vil være med til at sikre et bedre kendskab til beboeren og skabe en tryg ramme omkring den enkelte.  

På Bofællesskabet Holmelunden bor der 30 borgere i egne lejligheder.
Der bor 19 beboere i hus 1-3 og 11 beboere i hus 5-7.  

Målgruppen på Bofællesskabet Holmelunden er borgere mellem 18-65 år med nedsat funktionsevne. Det kan være borgere som er udviklingshæmmet, har fysiske og psykiske handicaps, hjerneskadet, sociale udfordringer eller lignende.

Bofællesskabet Holmelunden er et kommunalt tilbud og beliggende i Hvidovre Kommune.